Guldsponsor

The Platform

Hos The Platform i Middelfart er vores primære formål at understøtte iværksættere og mindre virksomheder i Trekantområdet, der ønsker at udvikle deres virksomhed. The Platform er et iværksætterhus, hvor krøllede hjerner og kloge hænder kan mødes og udveksle idéer, og det er et sted, hvor iværksættere og virksomheder får mulighed for at gro. Vi støtter op om Ignite for at udbrede kendskabet til The Platform og for at kunne gøre en forskel for Trekantområdets innovative ildsjæle.

Guldsponsor

TOGT

Guldsponsor

MENETA

Guldsponsor

Esoft

Iværksætteri har altid været en del af Esofts DNA. Da Esoft i 2001 startede som et lokalt lille startup, der nytænkte brugen af panoramabilleder til salgsøjemed var det ikke til at vide, at de ville ende hvor de er i dag. Det skyldes bl.a. at de har holdt deres iværksætterånd i hævd, hvor de med kreativitet, nytænkning og en ”det-kan-vi-godt-attitude” har etableret sig selv som et af verdens førende marketingsbureauer inden for ejendomssalg. Derfor ser Esoft det også som helt naturligt at give tilbage til det miljø, hvor de kom fra – her siger de: ”Ved at være tæt på de nye innovative startups på Fyn kan vi både lære fra os, lære af os og holde sig helt tæt på den energi, som udgør det fynske iværksættermiljøet anno 2023”

Guldsponsor

Total Ejendoms Service

Hos Total Ejendoms Service tilbyder vi Facility Service løsninger til bolig- og erhvervsejendomme. Vi tager ejerskab over ejendommene og sørger for en god og effektiv drift. Digitalisering, også inden for ejendomsdrift, er i en rivende udvikling og der kommer konstant nye produkter og muligheder for at sikre en effektiv drift. Det er utrolig spændende at være en del af. For at vi kan yde den bedste service, er det vigtigt at vi hele tiden følger med udviklingen. Derfor kigger vi ofte mod iværksætterne for gensidig inspiration og sparring både inden for vores egen branche og andre områder som ikke nødvendigvis ligger op af ejendomsbranchen.

Ignite er fedt koncept som giver iværksætterne mulighed for økonomisk støtte og opmærksomhed. Vi støtter op omkring Ignite og iværksætteri, da det er en nødvendighed for at udviklingen fortsætter og at der findes nye løsninger til de problemstillinger som vi konstant støder på i vores samfund.

Vi glæder os utrolig med til at deltage d. 16/11 til en stor festdag for Iværksætteri!

Guldsponsor

Mutebox

MuteBox er en dansk designvirksomhed, der blev grundlagt i 2019. Virksomheden leverer højkvalitets møderum og telefonbokse til brug i åbne kontorlandskaber og storrumskontorer. Lige siden virksomheden lancerede deres første telefonboks i 2019, har de holdt fast i deres iværksætterånd, hvor de med kreativitet, nytænkning og gå-på-mod har udviklet flere produkter, der kan forbedre arbejdsmiljøet på mange arbejdspladser. Startup miljøet har gennem hele rejsen været essentielt for deres innovative fremdrift og succes.

Guldsponsor

Odense Boldklub

Vi vil gerne udvide kendskabet til STARTOB så vi kan etablere os som en del af økosystemet på FYN.

STARTOB er mere end bare et navn og et event; det er en bevægelse. En bevægelse, der sigter mod at indsprøjte ny viden, inspiration og energi i både nye og etablerede virksomheder. Gennem samarbejde, investeringer, og involvering i bestyrelsesarbejde eller advisory boards ønsker vi at bygge broer, der kan accelerere væksten i det fynske erhvervsliv.

Derfor glæder vi også til at byde dette års Odin Award vinder velkommen til netværket omkring Odense Boldklub som vi er stolte sponsor af.

Guldsponsor

Blue Tech Center

Bluetech Centers fokus er de maritime virksomheder på Fyn. Med udgangspunkt i deres behov arbejder vi på at samle den maritime branche på Fyn omkring udvikling og implementering af blå og bæredygtige teknologier. Det gælder også de blå startups, som vi hver dag tilbyder forretningsudvikling og coaching og peger dem i retning af de rette investorer og fundingmuligheder.

I 2024 tilbyder vi en BlueTech Inkubator, som skal sikre at flere blå startups fra hele landet går fra koncept til levedygtig virksomhed. Her vil vi i tæt samarbejde med virksomheder og vidensinstitutioner tilbyde blå startups samarbejde med videnspartnere, netværk, faciliteter til vækst og udvikling, mentorer/investorer, domæneeksperter, fundingmuligheder og løbende coaching og sparring. På den måde vil vi være med til at sikre flere blå innovationsaktive SMV’er i Danmark.

Odin Award
Investor Pitch
Side Events
Keynote