Finalisterne i Odin Award har pitchet!

Det har været en ordentlig rejse for alle de nominerede virksomheder til dette års Odin Award.

Gennem flere events, er de blevet klædt på, til at levere det bedst mulige pitch af deres virksomhed til Juryen for Odin Award. Her den 2. november var de nominerede bl.a. til pitchtræning hos Connect Danmark, hvor de blev undervist i at give det bedst mulige pitch.

Det er vigtigt med et godt pitch, for vinderne af de forskellige kategorier bliver nemlig fundet gennem et endeligt pitch til Odin Awards Jury. Det giver alle de nominerede en fair chance, for at overbevise jurymedlemmerne om, at netop deres virksomhed fortjener at vinde en af de prestigefyldte titler og præmierne der tilhører.

 

Noget særligt spændende ved dette koncept, er at dette endelige pitch faktisk allerede foregik d. 9. november hos Coworking Plus. Det vil sige, at Juryen allerede nu ved, hvilke heldige iværksættere, der gennem hårdt arbejde, nytænkning og kreativitet har vundet en af prisshowets priser.

Selvfølgelig finder vi jo først ud af, hvem vinderne er til
finalen af Odin Award på den store scene. Men tanken om, at vinderne allerede
er fundet, gør os kun mere spændte og utålmodige. Dog må vi vente til d. 16.,
hvor vi glæder os til at se jer til Ignite!

Husk derfor at få hentet jeres billetter, så I kan komme med, og se hvem der bliver kåret som vinderne af dette års Odin Award.

Praktisk info

Ignite løber af stablen den 16. november 2023 i Jyske Bank Arena.

Eventet henvender sig til alle dele af iværksættermiljøet i Syddanmark, fra studerende til erfarne iværksættere, investorer og rådgivere. Der er gratis adgang.