Odin Award: Fyns hyldest til startup-succeser

13. October 2025

Hvert år samles hele det fynske startup-økosystem for at fejre iværksætteri, innovation og mod – når Odin Award uddeles til Ignite Odense. Her hyldes de stærkeste startup-præstationer på Fyn, og scenen sættes for både anerkendelse, inspiration og netværk på tværs af øens mest ambitiøse vækstmiljøer.

Hvad er Odin Award?

Odin Award er den officielle kåring af årets mest markante startups på Fyn. Under uddelingen uddeles fire priser, som hver sætter fokus på forskellige typer af præstationer og potentialer:

🏆 Odin Award (hovedprisen)

Gives til den startup, der har leveret ekstraordinære resultater og skabt markant vækst. Juryen lægger vægt på blandt andet markedsposition, traction og hvor stort et problem, løsningen adresserer.

💻 Tech Award

Gives til startups, hvor teknologi er selve omdrejningspunktet. Her belønnes banebrydende tech-, web- og softwareløsninger med høj innovationshøjde og reel problemløsning.

💡 Concept Award

Fejrer de tidlige koncepter med stort potentiale, høj skalerbarhed og en bæredygtig forretningsidé – selv hvis resultaterne endnu er i sin spæde begyndelse.

🌍 Impact Award

Anerkender startups, hvor bæredygtighed eller socialt ansvar er en integreret del af forretningen, og hvor løsningen kan skabe målbar effekt i større skala.

Hvorfor deltage?

At blive nomineret – og særligt at vinde – en Odin Award betyder ikke kun anerkendelse. Det giver eksponering foran hele startup-økosystemet, adgang til værdifulde relationer, og sceneplads til Ignite, hvor hundredevis af deltagere, investorer og erhvervsfolk deltager.

Det er en unik mulighed for at styrke både brand, netværk og momentum for din startup.

Vinderne kåres på scenen til Ignite Odense den 30. oktober, hvor hele startup-Fyn samles til årets største iværksætterevent.

Sådan deltager du

Der er allerede indstillet over 90 startups, og udvalgt de første 7 kandidater i hver kategori. Inden længe mødes juryen, gennemgå virksomhedernes materiale, og beslutter hvilke 3 virksomheder der skal dyste på scenen ved Ignite 2025, og kæmpe om den presitge-fyldte award.

Vil du overvære kåringen og opleve Ignite Odense? Book din gratis billet her

Læs mere om kategorier og kriterier her.